top of page
Søg
Forfatters billedeVores HG

Sommeren der gik


Først og fremmest vil vi i Vores HG gerne sige tak for en rigtig god sommer. Vi har haft en dejlig sommer i Høje Gladsaxe med mange sjove aktiviteter og hyggelige stunder over en kop kaffe.

Cirkus Vi startede sommerferien med et brag af en cirkusuge med Cirkus Panik. Børnene fra området øvede sig i fire dage på alt fra at køre på ethjulede cykler og gå på stylter til at lave halsbrækkende luftakrobatik i trapezen eller jonglere med diabloer og tallerkener. Ugen blev afsluttet med en storslået cirkusforestilling, hvor børnene optrådte.

Office Outside Efter cirkusugen gik Office Outside for alvor i gang. Office Outside-teltet stod på græsset bag højhusene lige ved bålpladsen. Her var der åbent i hverdagene hele sommeren, hvor man kunne komme ned til en kop kaffe og en sludder eller et spil backgammon og vi havde tegnesager og legetøj til børnene. Over sommeren havde vi mange gæster i teltet og det gav liv når både gå-holdet, kreativ eftermiddag og bydelsmødre kom forbi. Selvom vejret ikke altid var med os synes vi, at vi formåede at hygge os både i solskin og regnvejr. Vi er glade for at der har været så stor opbakning til vores arrangementer og aktiviteter. Bankoaftener var en stor succes med mange deltagere – og en af gangene havde de unge, som stod for arrangementet, fået den borgmester Trine Græse til at råbe numre op. Også sangaftener med højskolesang var rigtigt hyggelige. Der blev grillet til både frokost når Skur2 rykkede op i teltet og lavede frokost på grillen og om aftenen, når ung-til-ung stod for hyggelige grillaftener. Også mange børn var forbi i løbet af sommeren – både i teltet og på Arenaen, både de større børn til spil, leg og plantedag og de små, der kom med deres forældre til legestue som i anledningen af sommeren var rykket på græsset. En stor tak for både beboere – unge som gamle – og Skur 2, biblioteket, Haraldskirken og alle andre som bidrog til en god sommer med masser af aktiviteter.

Markedsdag Vejret var til gengæld med os til lørdag d. 15. juli, hvor vi holdt markedsdag. Gladsaxes nye borgmester Trine Græse holdt sin første officielle tale som borgmester, da hun åbnede markedsdagen med en flot velkomsttale. Beboere fra hele Høje Gladsaxe stod for loppemarked og boder, hvor der blev solgt lækker mad og et imponerende udvalg af kager. Ung-til-Ung sørgede for boder med aktiviteter for børnene med ansigtsmaling, det muntre køkken og dåsekast. Derudover over var der i løbet af dagen musik og underholdning på scenen for alle aldre – alle de optrædende var med til at gøre dagen endnu mere festlig. Et stort tak til Rubaab Qasim, Love2dance, Claus Nielsen, Jack, Kida, Papa , SG – Saboterer Generationen, Papa og Skinny Skinz. Det var dejligt at se så mange beboere havde lyst til at deltage i dagen. Stor tak til alle frivillige som både på dagen og op til havde lagt et stort stykke arbejde. Der havde ingen markedsdag været uden jer. Det er altså et fantastisk boligområde, som har lyst til at gøre så meget for fællesskab og det gode naboskab. Vi glæder os allerede til næste år.

Open air Også Open Air var en dejlig aften hvor vi viste Skønheden og Udyret på storskærm bag højhusene. Det var dejligt at se at så mange havde lyst til at komme ud og se film under åben himmel.

Mange hilsner Anders, Braulio, Christina, Jane, Jens, Sofie og Christine

27 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page